Ture

  • 4, marts 2012 15:00Sik.træning i hallen
  • 11, marts 2012 15:00Sik.træning i hallen
  • 31, marts 2012Lillebælt
  • 5, april 2012Kullen
  • 9, april 2012Vapper
  • Åbn kalender

CMAS*

Beskrivelsecmas

En dykker som er kompetent og sikker i brugen af al relevant scuba dykkerudstyr beregnet til dykning på åbent hav, hvor den aktuelle dykning foregår i beskyttet åbentvandsområde, og som er klar til at opnå erfaring ved dykning i åbent hav sammen med en erfaren dykker.

Adgangskrav:

  • Skal være mindst 14 år gammel


Kursusindhold

Skal have grundlæggende forståelse af:

Forholdet mellem tryk/volumen og dettes virkning på dykkeren og hans udstyr.

Hvad kroppen behøver for at opretholde livet og de komplikationer, der kan opstå som følge af ophold under vandet.

Formålet med, funktionen af og egenskaberne ved det sportsdykkerudstyr, der bruges på kurset samt korrekt brug af dette.

Reglerne for sikker dykning, selvhjælp og elementære redningsprocedurer.

Teknikken i ikke-dekompressionsdykning.


Færdigheder

Skal kunne klargøre, vedligeholde og bruge sportsdykkerudstyr, skal kunne justere sin opdrift, skal kunne holde luftvejene fri for vand – på en sikker og kompetent måde.

Være i stand til på en kontrolleret måde, at bevæge sig i vand i alle retninger, til at svømme og samtidig bruge svømmefinner effektivt og økonomisk samt være i stand til at komme ned i og op af vandet sikkert.

Være i stand til at redde sig selv og kende elementær makkerredningsteknik.

Være i stand til at agere som del af et overvåget dykkerteam og udvise fornøden disciplin.

Ifølge CMAS´ Generalforsamling (skal) en CMAS 1-stjernet dykker have haft mindst 5 åbentvands-dyk.
Vurdering

Under den ”løbende vurdering” vil ovenstående viden og færdigheder blive vurderet på bestemte tidspunkter i løbet af kurset, og et certifikat vil kun blive udstedt, hvis det vurderes, at dykkeren har opnået den ønskede standard.

For at opnå CMAS 1-stjernet dykkerniveau skal elever i løbet af kurset demonstrere følgende i et beskyttet vandområde:

Hoppe eller springe ned i vandet og svømme mindst 100 m uden brug af udstyr (svømmestilen frivillig).

Klargøre og teste dykkerudstyr, inkl. flaske (tank), regulator, redningsvest / BCD, maske, svømmefinner, vægt bælte, snorkel, andet tilbehør, samt den type dykkerdragt, der passer til de givne betingelser.

Demonstrere hvordan man kommer ned i og op af vandet under forskellige forhold: en mole, en dykkerbåd (en kutter), en lille båd (gummibåd) og stranden.

Demonstrere hvordan man dykker ned fra overfladen, og hvordan man foretager en kontrolleret opstigning til overfladen.

Demonstrere at man kan holde sig i overfladen med og uden brug af maske og regulator.

Af- og påtage masken under vand og tømme den samt tage mundstykket på regulatoren ud og ind i munden og tømme den.

Demonstrere kendskab til alternative luftkilder og/eller delt åndedrætsteknik (body-breathing), hvordan det bruges i en katastrofesituation sammen med tilhørende sikkerhedssignaler.

Demonstrere afbalancering under vand samt hvordan man sikrer god opdrift ved overfladen.

En skriftlig eller mundtlig prøve kan bruges til at vurdere, om dykkerens viden matcher den ”Viden”, der kræves ovenfor.

Vurderingen vil normalt blive foretaget i overensstemmelse med reglerne i det nationale dykkerforbund, men hvis vurderingen foretages direkte på en CMAS dykkerskole, skal den foretages af mindst en 1-stjenet CMAS instruktør.
Hvilke muligheder giver certifikatet:

Du må dykke til max. 18 meter. med en erfaren makker (erfaren 2-stjernet eller 3-stjernet dykker.
Hvad forventer vi af dig:

Du skal kunne svømme 500 meter

Du skal kunne deltage aktivt i alle undervisningstimerne

Du skal anskaffe dig personligt udstyr såsom dragt, maske, snorkel, finner samt fuldt SCUBA-udstyr enten ved køb eller leje (klubben kan være behjælpelig med fordelagtig aftale med dykkercenter).

dsc04373 halskov2009-043 dsc04400 halskov2009-001